Outfit of the day...

Just a cold wedensday…

Jeg fik ikke tid til at blogge igår, da jeg slet ikke var i nærheden af en computer ;-) og synes hurtigt at mine indlæg bliver sjusket når det bliver gjort over telefonen. Men sikke en hektisk dag jeg havde igår – på den gode måde!

Jeg startede dagen ud med en lækker omgang træning bestående af 6,5k løb på løbebånd (ca. 30 min), efterfulgt af 15 min på cross maskinen og 15 min på cyklen. Jeg varierer rigtig meget i forhold til cardio når jeg er i fitness, jeg går for det meste efter hvad jeg er i humør til. Nogen gange har jeg super meget energi på løbebåndet og kan hurtigt få overstået 1,5 time, mens andre gange føles mine ben så tunge, at jeg bliver nødt til at give op! Og den følelse undgår jeg ved at lytte efter min krop. Når jeg har de dage hvor benene er rigtig tunge og mit energi niveau er helt i bund, plejer jeg at dele den time konditions træning op i 4 dele, så jeg løber 15 min, cykler 15 min, cross 15 min og step 15 min eks. på den måde føles det ikke som 1000 år :-) Det var lige et sidespring. Efter konditionstræningen fik jeg arbejdet intensivt på maven, og hold nu op det kan mærkes idag, kan ikke hoste uden det gør ondt! Jeg skal nok tage nogen billeder af de forskellige maveøvelser jeg laver.

Da jeg havde trænet, tog jeg hjem for at passe min lillesøster og sammen tog vi op til lægen. Hun fik selvfølgelig lokket sin fattige storesøster med på lagkagehuset, og hvem kan sige nej, når pigebarnet for 5 min fik sagt: “ih Zeleste, du bliver bare verdens mest tjekket og bedste mor når du en dag får børn!” Så hun fik lokket en varm kakao samt et wienerbrød til 25 kr ud af sin studerende storesøster. Hyggeligt var det dog :-)

Da vi havde været til lægen, skyndte vi os hjem, da vi ville overraske min far (som havde fødselsdag igår) med en masse oprydning. En far til fire får sjældent tid til diverse ting så som rengøring af køleskab, vaskning af alt vasketøj og sne-rydning. Så det fik vi ordnet, så da min søde far kom hjem, var huset helt rent og et lækkert fødselsdagsbord var blevet dækket. Og I kan tro vi fik lækker asiatisk mad!

20140130-073510.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit of the day...