Jeg ville lige dele lidt mad billeder fra ugens løb op til mit marathon – ja, de sidste par dage handlende jo faktisk stort set kun om at få det rigtige mad indenbords, nedtrapning af løb og afslutning. So here you go :-)

Igår gennemførte jeg mit første marathon på tiden 4:15 min – det blev ikke til min drømme tid som hed 4 timer. Men det gør ikke spor, da jeg synes at det bedste udgangspunkt for sit første marathon er at komme igennem! Ligesom første gang jeg løb et halv marathon blev tiden heller ikke den bedste, men man ved jo ærlig talt ikke hvad det er man går indtil ;-) Udover gennemførelsen af HCA marathon igår, kunne jeg også skrive 7. halv marathon på løbe CV’et og det er jeg ærlig talt rigtig stolt over! Næste gang må jeg vidst være fartholder! ;-)

Jeg synes hele turen var fantastisk og det var en af de vildeste oplevelser jeg længe har været igennem og jeg måtte da også fælde en tåre da jeg passerede målstregen hvor jeg kunne se og høre min familie!

Den fysiske del af turen var ligetil og min puls lå stabilt på 155 hele turen igennem, psykisk synes jeg det var hårdt da det er en lang tur ‘alene’ – næste gang (JA – der bliver en næste gang) må jeg have en løbe buddy med ;-)

Da jeg passerede 36 km var jeg ude for en mindre heldig oplevelse, jeg kastede nemlig op og måtte gå i 12 min (det var desværre blandingen af en banan og energidrik som min mave åbenbart ikke lige synes var den bedste kombi) jeg havde det faktisk overraskende godt, men den mandlige samarit som kom cyklende hen til mig da uheldet skete, ville ikke lade mig løbe videre før han kunne se jeg kunne holde lidt vand og en müsli bar nede! Så ja, hvis jeg ikke havde haft sådan en skrøbelig mave var jeg måske kommet i mål med min drømme tid! Det må blive næste år ;-)

Nu glæder jeg mig til at kunne give mine venner og veninder 100 % opmærksomhed og oktober mdr. står heldigvis i festens tegn hvor jeg bl.a. skal til årsfest på uni, have besøg af min smukke veninde fra KBH i en forlænget weekend, og min lillebrors 20 års fødselsdag! Så ja jeg kommer ikke til at kede mig :-)

Hej bloggen,

Jeg har den sidste uges tid levet i min helt egen bobbel, og derfor er bloggen ikke blevet opdateret. I sidste uge døjede jeg med et ømt lår og knæ, så jeg har været utrolig ked af det og fik faktisk et ‘melt-down’ hos mine forældre. Følelsen af at jeg ikke ville være i stand til at gennemføre HCA marathon, var noget af det værste jeg kunne forestille mig, da jeg i et halvt år har trænet intensivt op til det (det vil sige jeg har afsat 1-3 timer om dagen på træning, lagt min kost om og de sidste to mdr. ikke været til nogen som helst fester dvs. intet alkohol – hvilket er hårdt når man er en 21-åriget studerende ;-)) – så følelsen af at alt det har været for ingen nytte, var hårdt! Men efter en uges pause fra løb (jeg har kompenseret med nogle korte gå-ture og cross-maskinen), god mad, en masse søvn og bare prøvet at stresse af, så er mit lår og knæ blevet nogenlunde okay igen. Jeg har også husket mig selv på at det er første gang jeg skal løbe et marathon og at det er ikke noget jeg er tvunget til, men noget jeg selv har valgt ;-)

Jeg har derfor de sidste par dage prøvet at skubbe HCA marathon lidt  ud af hovedet, ved at fokusere 100% på mit studie, og det har også hjulpet en del, da vi har en masse læsning til hver forelæsning.

Idag skal jeg ud på en lille løbetur på 7 km og imorgen hedder det hvilepause, lørdag skal jeg ud og ryste nervøsiteten ud af benene ved en lille løbetur på 3 km og søndag skal jeg f***ing løbe HCA marathon! Jeg glæder mig helt vildt, men samtidig er jeg også helt vildt spændt (og så må jeg indrømme at sidste uges hændelser med ømt lår og knæ har gjort, at jeg også er nervøs). Jeg skal nok lige lave en sidste opdatering inden løbet, hvor jeg bl.a. vil skrive mit startnummer til dem af jer som kunne være interesseret i at følge mig på ruten.

Nu vil jeg smutte tilbage til lidt læsning – god torsdag alle sammen :-)

Ja overskriften siger det hele… I går havde jeg en rigtig dårlig løbe oplevelse – hvilket er noget der sjældent sker for mig! Jeg havde planlagt en lille rask tur på 6 km, men efter 1 km begyndte det at stikke i mit højre lår og hele vejen ned til foden. Så jeg besluttede at stoppe og gå tilbage. Jeg var virkelig frustreret og ked af det igår, da der er en ca. en uge til mit maraton. Jeg håber og krydser fingre for det ikke er en skade, men ”bare” en mindre overbelastning eller fordi mine ben er i ”chok” grundet min nedtrapning af løb. Jeg har dog besluttet at holde træningsfri i dag også, og så prøver jeg lykken i morgen, da jeg ikke vil løbe nogle risiko. Det øger selvfølgelig lidt nervøsiteten, men jeg tager det stille og roligt og holder humøret højt. Om ikke andet må jeg huske mig selv på at det er mit første maraton ;-)

fake faux: second female sweater: message bukser: pieces sko: H&M