Bali & Gili T

IMG_6433

Den 25. februar fløj vi fra Kuala Lumpur til Bali. Inden vi fløj fik vi os en whopper fra Burger King (vi havde som sagt en smule ondt i håret) og et glas hvidvin (hvilket hjalp overraskende godt på tømmermændene) Vi ankom til vores hotel i Kuta sent om aften, og selvom vi begge to var en smule udkørte, fik vi os en lille gåtur ned at gaden hvor der var masser af fest og ballade, så det var svært ikke at lade sig rive med. Vi holdte os dog kun til en enkel cocktail, inden vi tog tilbage til hotellet. Vi havde booket to overnatninger på Citadines Kuta Beach hotel, som var en af de mere luksuriøse hoteller i Kuta. Efter 10 timers velfortjent søvn, var vi begge to friske og klar til at udforske Kuta. Jeg starede med en løbetur langs kysten, hvor jeg fik mig et godt overblik over byen. Smart og effektivt. Da vi havde været en tur i poolen tog vi ned og fik os en kaffe på Starbucks. Inden vi lagde os ned på stranden, smuttede vi lige hen til Kuta’s shoppings plads, hvor jeg fik købt en masse lækre ting, bl.a. jeans som passede helt perfekt (noget jeg ALTID har svært ved at finde). Da vi havde fået badet og, tog vi lidt længere ind i byen hvor vi fandt en lille hyggelig restaurant som var gemt lidt væk fra alle turisterne. Imens vi fik os noget mad og en kold Bintang øl, skrev min ven TK (som jeg lærte at kende ud Colombo Marathon) at ham og hans søster også var i Kuta! Verden er altså lille en gang imellem. Vi aftalte at vi skulle mødes til drinks, middag og en tur i byen. Aften var så vellykket, vi fik lækre cocktails på en bar som lå med udsigt over stranden, så vi kunne se solen gå ned, inden vi tog hen forbi en restaurant som var kendt for deres seafood. Da vi var færdige med at spise, tog vi forbi en bar, som var fyldt med en masse festglade og unge mennesker, her fik vi os en masse drinks inden vi sluttede af med at tage ind på Kuta’s største diskotek med hele 6 etager! Der var så meget gang i den, og udover at der var kendte DJs som spillede, så var der selvfølgelig også liveshows og dansere. Det var magisk! Dagen efter var vi en smule trætte, men eftersom at vi havde planlagt at tage ud til de mindre øer, var det lige som om at tømmermændene gik i sig selv (hvilket nok var meget godt, eftersom vi skulle med en lille speedbåd mod øen Lembongan. Her havde vi booket en enkel overnatning på Lembongang Beach Club & Resort, hvor vi havde fået vores egen lille ’deluxe vila’ med privat pool og egen adgang til stranden. Jamen altså, jeg kan ikke forklare hvor lækkert det var! Jeg følte mig som en sand prinsesse. Der var ikke de helt store aktiviteter at lave på øen, andet end at snorkle, bade, spise, drikke og sole sig. Og det passede os begge to meget godt! Dagen efter tog vi båden videre til Gili T –på turen derhen så vi både hvaler og delfiner. Det var helt vildt! På Gili T, fik vi også vores egen villa, dog ikke med privat pool, men hey man kan jo ikke få det hele hver gang vel ;-) Der er ingen biler Gili T, så den eneste måde at komme rundt på er med cykel eller hestevogn. Virkelig islandlife! Vores hotel havde cykler til fri afbenyttelse, så vi kunne nemt komme rundt på øen. Den sidste dag, fik vi da også cyklet hele øen rundt på under en time, så størrer var den ikke. Vi fik badet i krystal blåt hav, spist en masse lækker mad og drukket en masse cocktails og ja, bare nyde ferielivet. Efter to dejlige dage på Gili T, tog vi båden tilbage til Kuta, hvor vi havde en overnatning inden vi skulle tidligt af sted mod lufthavnen, hvor vi skulle have et fly til Singapore.

IMG_6439

Whopper og hvidvin inden take-off. 

IMG_6441

Ready for take-off & klar til en flyver nap…

IMG_6507

Klar til cocktails, middag og byen i Kuta! IMG_6536

Udsigten fra vores hotel i Kuta. Infinity pool og havet. Kan det blive bedre?IMG_6561

Vores egen private pool i vores deluxe villa på Lembongan Island! Jamen altså… No words needed!
IMG_6587

Leger strandsild, og skulle lige have et minde om min flotte tan!IMG_6595

Strand gåtur, og på udkig efter en lækker restaurant. Og ja, sandet var så hvidt og blødt som det ser ud på billedet!IMG_6600

Seafood platter, friskfanget fra havet. Haps!IMG_6602

Bananasplit går man aldrig galt med i byen ;-)IMG_6608

Klar til en dukkert i havet…

IMG_6611

Efter 1 times massage, er hvidvin i vores lille private pool område helt okay ;-)IMG_6619

Jordbær milkshake og solnedgang…IMG_6620

TK og jeg klar til fest og ballade i Kuta!IMG_6632

Lækker morgenmad. Er jeg den eneste som ELSKER hotel morgenmad???IMG_6644

Havet ved Gili øerne – helt blåt og klart! IMG_6648

Klar til bådturen på Gili T (vi fik alle klistermærker på, følte lidt jeg gik i børnehaven – men så var det åbenbart nemmere for dem at holde overblik)IMG_6701

Cykeltur på Gili T -tjek baggrunden. Please someone take me back?!IMG_6712

Indonesisk tapas & sangria efter cykeltur. Haps!IMG_6719

Mere mad. Lækkert greasy mad. Det må man godt når man er på ferie! IMG_6720

Og lige så vel, må man også drikke cocktails inden kl. 12 ;-)IMG_6723

Og det samme gælder for selfies, man kan aldrig tage for mange irriterende selfies ;-)
IMG_6743

Müsli er undervurderet når man ikke har fået det i over et halvt år. 

IMG_6756

En dukkert ved et lille gemt spot – fri for turister! Smukkere bliver det ikke…IMG_6762

Bintang øl og salat inden bådtur – haps!IMG_6776

Bådturen hvor vi fik set hvaler og delfiner! IMG_6789

Sidste måltid på Bali, inden vi tog videre mod Singapore…

Jul i Kuala Lumpur

 

IMG_6380

Efter min sidste eksamen på University of Colombo, mandag d. 21 december, tog jeg direkte ud til lufthavnen, hvor mit fly gik sent om aften. Jeg ankom (tidlig!) morgen i Malaysia, og tog lyntoget ind til byen, hvor Jakob og jeg havde booket en enkel overnatning på hotellet ”Capri Fraser”. Jeg havde godt set på booking.com at det var et lækkert hotel, men jeg blev virkelig overrasket over hvor lækkert og luksuriøst det egentlig var. Derudover var servicen og personalet i top klasse, og det synes jeg personligt er vigtigt når man er ude og rejse! Som sagt ankom jeg meget tidlig morgen, kl. fire vel og mærke, og havde ikke regnet med at jeg ville få lov til at tjekke ind før indtjekningstidspunktet som var kl. 14. Jeg havde derfor lagt en plan om at stille min baggage og så tage ind til byen og få mig lidt mad. Personalet var simpelthen så søde og forstående for at jeg var meget træt eftersom jeg ikke havde fået sovet i 24 timer. Så de ville gøre deres bedste for at få vores værelse klar inden kl. 10, og det passede mig helt perfekt, for så kunne jeg nå at få mig en lur inden Jakob ankom (han fløj fra Danmark af).

Da jeg havde spist morgenmad på Starbucks, tog jeg op og trænede imens jeg ventede på værelset blev klar, og det passede helt perfekt. Efter en stille og rolig tur på løbebåndet og et langt varmt karbad, krøb jeg ind i sengen og tog en lur på lidt over 4 timer. Det var tiltrængt! Ved en halv fem tiden ankom Jakob til hotellet, og da han havde fået sig et bad, var vi klar til at smutte op på hotellets rooftop restaurant hvor vi fik lækkert mad og cocktails.

Vi sov begge to som en drøm, og vågnende derfor tidligt og var veludhvilet og klar til en lille omgang træning inden vi skulle have morgenmad og tjekke ud. Vi tog en taxa fra hotellet hen til det nye hotel som lå endnu tættere på byen. Det hed Swiss Garden, og var lige så lækkert som det første. Da vi havde fået tjekket ind, tog vi os en dukkert i poolen inden vi gjorde os klar til den helt store shoppings dag (det var jo lille juleaften). Vi startede fra bunden af og gik ellers bare op af gågaden hvor man kan finde storcentre som er lige så store som København. Det er så sindssygt! Folk som har været i KL ved hvad jeg snakker om ;-) Mit favorit center, må helt sikkert være Pavilion. Det er et eksklusivt stor center, med ALLE mærker, og jeg mener ALLE! Så selvom jeg som studerende ikke havde råd til det meste, er det hele følelsen af at gå derinde som jeg var kæmpe fan af. Efter mange (!) timers shopping, havde vi begge brug for en stor øl, så vi fandt en hyggelig bar hvor vi fik to store Hoegarden. Da vi havde været forbi hotellet og stille vores (eller mine) mange poser, og gjort os klar, tog vi igen ind til byen for at finde en lækker restaurant – vi havde begge lyst til sushi, og eftersom det var anden gang for mit vedkomne at være i KL, kendte jeg til det helt rigtige sted. Da vi havde spist os mætte i sushi, tog vi forbi Starbucks, hvor vi fik os en kaffe og et stykke kage, inden vi faldt omkuld efter mange timer på farten. Den 24 december, altså juleaften, startede godt ud med en lækker omgang træning, inden vi tog ind til byen for at få morgenmad og lave de sidste juleindkøb (til os selv – lol) Det var første gang jeg har været væk for min familie juleaften, og selvom jeg savnede dem, så må jeg indrømme at det var befriende at være foruden alt det jule kaos, som jeg personligt altid synes der er!

Vi havde booket bord på en meget fin restaurant. Nu hvor vi ikke skulle have flæskesteg og brune kartofler, kunne man lige så godt gå all in! Vi spiste på Fuego, som lå på 55. sal. Man sad ude på en stor terrasse hvor man ud over at have udsigt over hele KL, og så havde perfekt udsigt til the twin towers. Meget fortryllende! Maden var syd amerikansk, og vi fik den helt store jule menu, som bestod af en masse små lækre retter. Vi fik champagne, vin og cocktails til maden, og vi manglede absolut ingenting! Så hvis man en dag skal til KL, og leder efter en lækker restaurant (skal lige hilse og sige, at det ikke er så svært at finde i Malaysia) så vil jeg klart anbefale Fuego, dels på grund af maden, men også udsigten, atmosfæren og servicen. Vi sluttede juleaften af med at få en masse lækre cocktails på en hyggelig bar der lå lige ved siden af Petronas Towers. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre juleaften.

Dagen efter havde vi begge to en smule ondt i håret, men vi havde heldigvis dagen inden pakket vores baggage, så vi skulle kun hoppe i vores rejsetøj og ned i en taxa og så til lufthaven hvor vi skulle med et fly til Bali.

IMG_6232

Capri Fraser’s fitness – med udsigt over KL (så er det ikke helt så slemt at stå på løbebåndet)

IMG_6240

Jeg har nævnt på bloggen, at kaffe er ikke noget man dyrker særlig meget af i Sri Lanka, og det eneste sted hvor man kan få noget som bare minder om en latte, er The Coffee Bean. Så at ankomme til et land hvor der ligger en Starbucks på hvert gadehjørne, er jo noget som en kaffe elsker som jeg er kæmpe fan af!
IMG_6258

En lækker passion mojito på en hyggelig bar tæt på vores hotel

IMG_6287

Iskold hvidvin og solnedgang på toppen af hotellet. Behøver jeg at sige at jeg savner denne udsigt?
IMG_6290

Pool snacks aka. burger & pommes hører med når man er på ferie!
IMG_6299

Private pools på toppen af hotellet – jeg mangede bare et glas champagne ;-)IMG_6305

Man har brug for en latte fra Starbucks når man skal shoppe – det er jo klart!IMG_6315

… Lige så vel har man brug for en øl når man er færdig med at shoppe!IMG_6319

Swiss-Garden Hotel & Residences pool område – top lækkert!IMG_6344

Aften dukkert i hotellets infinity pool…IMG_6359

Juleaften morgen løbetur – så var benene opvarmet til en dag med shopping og maven var klar til en masse lækker julemad!
IMG_6404

Vores julemiddag på Fuego – desværre var der ikke særlig meget lys, så det her var det eneste “nogenlunde” billede jeg fik. 

Where to start…

IMG_7489

Åh gud. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde henne. Så lad mig starte med at sige, at jeg er tilbage i København igen efter 8 fantastiske mdr. ophold i Asien.

Jeg sluttede mit asiatiske eventyr af med at holde jul i KL i Malaysia, efterfulgt af en uge på Bali og så holdte jeg Nytår i Singapore. Jeg behøver vidst ikke at fortælle jer, at det var en helt perfekt måde at fejre jul og nytår på. Jeg regner stærkt med at lave nogle forskellige indlæg samt vise jer nogle billeder fra turen. Men det må lige vente, da jeg pt. sidder og knokler med min bachelor.

Jeg synes virkelig det har været hårdt at komme ”hjem”, ja hjem er sat i gåseøjne da jeg føler Asien er mit nye hjem. Derfor har jeg også besluttet mig for at tage min kandidat/master i udlandet (mere om det på et andet tidspunkt). Det er også derfor jeg har holdt en pause fra bloggen, da jeg simpelthen ikke har haft overskud til noget som helst. Man kan vidst godt sige jeg har haft en mindre ”depression” over det kolde og grå vejr her i DK, samt at skulle flytte midlertidigt ind på min 11 årige lillebrors værelse hos mine forældre. Det er altså lidt af en nedgradering når man i 8 mdr. har boet i en 200 kvadratmeters stor lejlighed på 14. sal. Derudover er det virkelig hårdt at komme tilbage til ”virkeligheden” og skulle i gang med min bachelor som skal afleveres i starten af maj (hvilket er snart, når man slet ikke er begyndt!) Jeg er virkelig blevet god til at lave overspringshandlinger samt gøre nogle lidt for spontane ting, så som at køre til Odense i weekenden for at købe mig en racer cykel. Den vil jeg selvfølgelig også skrive lidt mere om i et andet indlæg.

Det her indlæg var egentlig bare lige for at sige, at jeg lever og at jeg er tilbage i DK. Jeg regner med at vende stærkt tilbage når jeg lige har fået noget af det der overskud som jeg vidst tror det hedder ;-)