Now what?

Så har jeg haft tre dage hjemme efter min lille rundrejse, og det har været med blandet følelser. For på den ene side, er det nu meget skønt at få pakket ud og få slappet lidt af, men på den anden side er jeg totalt rastløs, og har en følelse af at der skal ske noget nyt hele tiden (og det skal lige siges, at det gør der hele tiden, så ved faktisk ikke hvorfor jeg sidder inden med den følelse) I søndags brugte Nanna og jeg det meste af dagen i sengen (vi havde tømmermænd), og i går var jeg ude og tjekke mit kvarter ud, og endte med at gå ca. 10 km (jeg har lige haft et par hviledage, da mine ankler har været meget ømme efter at have stået på vandski) og da jeg kom hjem smuttede jeg en tur i vores lille pool. Synes selv det var en helt okay mandag ;-)

IMG_1224

Da jeg var i Galle, blev jeg kontaktet på Instagram af Colombo Street Style. De ville gerne ligge et af mine billeder ud på deres newsfeed, og det gav jeg dem lov til. Og vupti, efter en halv time, blev jeg kontaktet af en nystartet virksomhed der hedder XODOS som laver sportstøj. Og personerne bag virksomheden skal jeg til møde med i dag. Det er helt perfekt, da mit research projekt omhandler fitness idealer. Det er simpelthen sådan en fed følelse når tingene bare falder i hak, og man føler sig ”on top of the world”. Jeg ved stadig ikke hvad de vil bruge mig til, eller hvad deres projekt 100% går ud på, men det finder jeg nok ud af senere. Kan I have en god tisdag!

Rundrejse – Sri Lanka

Sorry for manglende aktivitet på bloggen. Jeg har de sidste to uger rejst lidt rundt i Sri Lanka, og valgte at lade min computer blive derhjemme. Det bliver ikke et særligt langt indlæg, da det ville kræve mere end en dag at skrive! Lad mig bare starte med at sige, at jeg har haft verdens bedste tur, og jeg bliver kun mere og mere forelsket i Sri Lanka for hver dag der går! Faktisk bliver jeg så forelsket at jeg faktisk godt kan se mig selv blive boende her for altid! Det er helt vildt hvordan et land kan have så mange ting at byde på! Alt fra store bjerge, til de smukkeste strande til store safari parker m.m. Jeg har både oplevet Kandy, som er Sri Lanka’s gamle hovedstad hvor vi boede på Amaya Hills Hotel som lå helt oppe i bjergene. Her havde vi udsigt til byen og til smukke (og meget store) bjerge. Stemningen var helt, meget zen præget. Byen er også kendt for sine the plantager og templer hvor man blandt andet kan se Sri Dalada Maligawa hvor the Temple of the Sacred Tooth ligger. Dette skulle siges at være Sri Lanka’s mest hellige buddhist tempel, helt sikkert en oplevelse jeg vil huske.

Billede 13-07-15 12.28.52

Billede 15-07-15 10.01.58

Billede 15-07-15 14.56.23

Billede 16-07-15 10.33.17

Billede 17-07-15 10.12.52

Herefter gik turen til Hatton hvor vi boede på et guest-house, og vi havde simpelthen den vildeste udsigt. Jeg har aldrig prøvet at bo på et guest-house før, men hvor er jeg glad for jeg har prøvet det nu. Vores vært var simpelthen så sød, og så fik vi nok jordens bedste aftensmad, lavet specielt til os. I Hatton så vi World’s End også kaldet Hortan Plains National Park. Vi blev hentet klokken tre om natten i en mini van og så skulle vi køre i bil i ca. 4 timer. Grunden til vi skulle af sted så tidligt, var for at undgå at der ikke ville blive for tåget. Det var en helt fantastisk oplevelse, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal sætte ord på oplevelsen. Synes billederne siger det hele! Da vi kom tilbage til vores smukke guest-house fik vi os en middagslur, og da vi havde fået tidligt aftensmad, tog vi videre med mini van mod Tissamaraharma også kaldet Tissa hvor vi skulle se Yala National Safari Park, Sri Lanka’s største og mest kendte Safaripark.

Billede 17-07-15 14.18.28

Billede 17-07-15 17.13.53

Billede 17-07-15 14.23.09

Billede 18-07-15 12.12.51

Billede 18-07-15 07.09.06 (1)

Billede 18-07-15 07.27.59 (1)

Billede 18-07-15 08.04.38Billede 18-07-15 11.22.06

Billede 18-07-15 17.55.27

I Tissa skulle vi bo på Thaulle Resort (et helt nyt og meget lækkert! resort). Denne by minder helt vildt meget om Afrika. En helt vildt syret oplevelse (på den fede måde selvfølgelig). I de 4 timer vi kørte i Jeep fik vi set alt fra bjørne til elefanter og krokodiller. Efter 2 gode og oplevelsesrige dage i Tissa, gik turen på Galle.

Billede 19-07-15 10.42.33

Billede 20-07-15 06.39.28

Billede 20-07-15 07.06.18

Billede 20-07-15 07.56.26Billede 20-07-15 14.57.31Billede 20-07-15 13.13.05

Billede 19-07-15 14.00.00

Billede 21-07-15 08.15.28

I Galle tjekkede vi ind på et meget luksuriøst hotel, kaldet ”The Fortress” – kæmpe stort resort med egen strand, spa, restauranter, pool, lækkert fitness m.m. Her var så lækkert, og hotellet manglede ingenting! I Galle fik vi set forskellige strande bl.a. Unawatuna Beach og The Junge Beach. Vi fik udforsket byen som var meget præget af en surferstemning. Der var helt vildt mange turister, og stemningen var helt i top. Når turist sæsonen starter er de kendt for at holde strandfester som minder om Full Moon party i Thailand. Det glæder jeg mig helt vildt til at opleve. Efter to dage i Galle, gik turen videre mod Bentota.

Billede 21-07-15 12.56.35

Billede 22-07-15 11.00.06

Billede 21-07-15 16.48.20

Billede 22-07-15 16.51.37

Billede 23-07-15 09.43.56

Bentota er også en strandby, men her handler det om vandsport. Lige noget for mig! Jeg elsker at stå på vandski, og det fik jeg selvfølgelig prøvet. Det vildeste af det hele er at jeg kun bor en time væk i tog (en billet koster 5 kr.) så jeg ved allerede hvad mange af mine weekender kommer til at gå med. I går kom vi tilbage til Colombo, og resten af dagen blev brugt på at holde poolparty oppe på vores rooftop og så tog vi videre i byen og endte på et diskotek som hedder Kama, det ligger ikke mere end 3 min væk fra vores hjem. Det er simpelthen så vildt at bo så tæt på alting! Vi havde en fest, og det kan jeg også godt mærke i dag ;-) Det var lige en kort og hurtig update herfra! God søndag fra Colombo af!

11731628_10155863120700593_3835080213395009295_o

11703105_10155863127695593_259576643101749539_n

Billede 24-07-15 08.11.33

IMG_1132

IMG_1145

IMG_1172

 

Spa day in Colombo

Mmmmmh, Nanna og jeg har haft en perfekt søndag! Og den er slet ikke slut endnu. Vi startede morgen med at spise frisk frugt, drikke kaffe, øve os lidt på Sinhala og så et afsnit ”Nikolaj og Julie”. Da vi var færdige tog vi ind til Uptown Glamour, en skønhedsklinik der ligger i hjertet af Colombo og kun 5 min væk i TukTuk fra vores adresse. Planen var at vi skulle gå all-in, altså få en full body waxing, hairtreatment og pedicure samt manicure. Men det endte med ”kun” at blive til en hairtreatment og en full body waxing fra min side af, og det endte også med at tage 4 timer. Så jeg må gemme pedicure og manicure til senere i løbet af ugen. Jeg startede med at få en hairtreatment, og det er seriøst det lækreste jeg længe har prøvet. Det var en mand der ordnede det, og han havde seriøst magiske fingre. Jeg fik ca. 20 min hovedbundsmassage, og tro mig, der var på et tidspunkt hvor jeg følte jeg forlod min krop og kom tilbage igen. Det må virkelig have været tiltrængt at trække stikket ud på den måde. Efter at jeg havde fået lidt vand og en kop kaffe kom jeg ind i et andet rum hvor jeg skulle have waxes. Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg havde en ide om at det ville gøre ondt. Men så ONDT som det gjorde havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troede. Og jeg er altså ikke en pivetrold. Benene var lige til at holde ud, begyndte kun at svede lidt. Armhullerne gik også stærkt, dog lidt mere smertefuldt. Bikinilinjen… Ja… Det siger sig selv… Jeg fik seriøst et håndklæde jeg kunne bide og skrige i, og ja det gjorde jeg. Hold nu kæft hvor var det smertefuldt. Jeg har ikke ord for det. Men nu er det gjort, og det føles så lækkert nu, og jeg tror at vi bliver rigtig glade for det. Nu sidder vi og drikker cocktails og bare nyder at vi lever the sweet life. #onceaprincessalwaysaprincess

God søndag til jer alle.

IMG_9744

IMG_9735

IMG_9741 IMG_9743

Power World Gym

Så fik jeg prøvet at træne i et lokalt center, og sikke en oplevelse. Jeg har den seneste tid kun trænet på hoteller, hvor man har kunne mærke at det er meget ”western” orienteret, og de eneste jeg har set træne har været turister. Grunden til jeg er i Sri Lanka er jo fordi jeg skal arbejde på mit research spørgsmål som i sidste ende skal bunde ud i min bachelor opgave. Mit research omhandler fitness idealer i blandt kvindelige studerende. Så det hjælper mig ikke særlig meget at træne på hoteller! Så i dag besluttede jeg mig for at prøve at tage forbi et lokalt center. I går fik vi af vide at der var et gym (de kalder det ikke for fitness centers) på universitetet, og det er jo super dejligt at vide og bonus til mit research. Men da vi først skal starte d. 10 august, må jeg jo bruge tiden på at tjekke lokale centre ud. De tætteste jeg kunne finde var noget der hedder ”Power World” så der tog jeg hen. Det er åbenbart en kæde, og jeg havde faktisk kørt forbi et i sidste uge, og det så nogenlunde ud. Så det tegnede meget godt. Indtil at min TukTuk stopper ved en lille gyde hvor der er en lille slidt trappe jeg må op af hvor jeg kommer frem til Power World. At kalde det et center er vidst en overdrivelse! Jeg kommer i hvert fald op i et lille lokale hvor der sidder en mand ved et træbord, han kan ikke særlig godt engelsk, og jeg spørger ham hvor meget det koster for at træne en enkelt dag. Han siger 1600 LKR. Hvad der svarer til næsten 80 kr. Det var helt absurd (taget i betragtning af omstændighederne og der var heller ikke noget air condition eller nogle fane – så fik jeg også prøvet at træne i næsten 33 graders varme). Han snyd mig sikkert. Men jeg kunne ikke overskue at tage diskussionen op, så jeg betalte bare. Jeg kunne spotte 3 løbemaskiner, men det viser sig så at det kun er den ene der virker, og man må kun stå 10 min af gangen, så alle kan kommet til. Det er seriøst det værste jeg længe har prøvet. På 10 min når jeg jo ikke engang at få min puls op?! Jeg fik alligevel klaret at løbe 8 km, og så brugte jeg ventetiden imellem på at observerer (som den gode elev og antropolog jeg nu er) hvordan de lokale trænede, og det var virkelig morsomt og meget lærerigt! Der er helt klart en forskel på hvordan man træner her og hvordan man træner i Danmark. Men det er jo også en del af oplevelsen, og jeg tror virkelig mit research projekt kan gå hen og blive rigtig interessant.

IMG_9709

IMG_9710

En perfekt fredag i Colombo!

Så blev det weekend her i Sri Lanka, og tingene ser ud til at flaske sig! Nanna og jeg har i hvert fald formået at få styr på det vigtigste ting, nemlig visum og valg af fag på universitetet. Det har virkelig været nogle hårde dage selvom vi er faldet på plads i boligen. Det har været lige som om at hver gang en ting er blevet ordnet, så dukker der nogle flere ting op. Og trust me, mange af de gøremål har ikke været nemme. Jeg orker ikke at skulle forklare processen med visum, men lad mig sige det sådan, jeg har for første gang prøvet at bestikke et andet menneske. Vi havde siddet og ventet i ca. 2 timer på at komme ind i et lokale, efter at have rendt rundt i det kaotiske immigration and emigration center og snakket med adskillige mennesker som ikke kunne svare på vores spørgsmål. Der var ingen aircondition og der sad måske 10000 mennesker i et lille lokale. Jeg tror at det beskriver lugten og stemningen meget godt. Så jeg besluttede mig for at tage fat i en mand og have 20$ siddende i håndfladen og spurgte ham så om han ikke kunne få tingene til at gå hurtigere. Og vupti, så sad Nanna og jeg inde på et kontor hvor en anden mand fortæller os at vi mangler et final letter fra universitetet. Tænk hvis vi havde siddet der i flere timer for at få det svar? Det er så latterligt at tænke på. Vi ender så med at få kontakt i en fra universitetet, som kan mødes med os dagen efter (altså i dag). Da klokken var omkring fem om eftermiddagen var vi begge så udkørte og i så dårligt humør over at vi ikke havde fået styr på visum. Så vi tog en tuktuk ind til byen for at kigge lidt. Vi så Colombo’s twin tower, og så tog vi faktisk bare hjem og så ”Nikolaj og Julie” – det hjalp lidt på humøret ;-)

IMG_9668

IMG_9673

Efter en totalt skod dag i går, var vi ved godt mod i dag, og tog ind for at få the final paper fra universitetet og så videre til immigration and emigration centeret hvor jeg igen bestak en mand, og vupti, så blev vores visum sendt videre til godkendelse. Efter dette, tog vi forbi vores ”nabo” som er det smukkeste lille boutique hotel som hedder ”Paradise Road, Tintagel” – gør jer lige den tjeneste og slå det op på nettet og tjek det ud. Det er et sandt paradis. Her fik vi et glas King Coconut water, og så tog vi hjem og hyggede os lidt med noget frisk papaja, lilla drage frugt og en lion øl, inden vi tog ind på universitetet til det sidste møde omkring valg af fag. Mødet gik som smurt, og der burde meget gerne komme styr på det sidste i løbet af weekenden. Prikken over i’et var at min far sendte mig en sms med en gammel kollega han arbejdede sammen med i Singapore som kommer fra Sri Lanka. Jeg fik kontakt med ham, og han virker som den sødeste mand vi hidtil har været i kontakt med fra Sri Lanka. Han sagde i hvert fald at vi bare skulle ringe hvis der var det mindste alt fra ny bolig, til hjælp af visum eller hvis vi skulle komme galt af sted. Det giver altså en vis ro i kroppen. Han er lige pt. bosat i Dubai, hvilket er totalt optur, da jeg fandt ud af at en tur-retur billet fra Sri Lanka til Dubai kan fås for under 1500 kr. Nanna og jeg har i hvert fald tænkt os at tage hen for at sige hej, opleve Dubai og shoppe amok. Vi sluttede selvfølgelig vores vellykkede dag af med en røvfuld McDonald’s mad som vi spiste i sofaen. Jeg hader virkelig McDonald’s mad (og gør det stadig), men nogen gange får man bare lyst og så må man jo godt når det nu er fredag! Resten af aften for mit vedkomne skal bruges på et langt bad, en film og så i seng. Tanken om at jeg ikke har nogle gøremål er fantastisk. De eneste planer jeg har, er at tage ind til Colombo Swimming Club, få trænet cheeseburgerne ud af kroppen og få arbejdet lidt på mit research. Nu må vi se om jeg får overholdt den sidste del. Haha. God weekend!

IMG_9677

IMG_9691

IMG_9684

IMG_9683

IMG_9690