Exploring our new neighborhood...

En perfekt fredag i Colombo!

Så blev det weekend her i Sri Lanka, og tingene ser ud til at flaske sig! Nanna og jeg har i hvert fald formået at få styr på det vigtigste ting, nemlig visum og valg af fag på universitetet. Det har virkelig været nogle hårde dage selvom vi er faldet på plads i boligen. Det har været lige som om at hver gang en ting er blevet ordnet, så dukker der nogle flere ting op. Og trust me, mange af de gøremål har ikke været nemme. Jeg orker ikke at skulle forklare processen med visum, men lad mig sige det sådan, jeg har for første gang prøvet at bestikke et andet menneske. Vi havde siddet og ventet i ca. 2 timer på at komme ind i et lokale, efter at have rendt rundt i det kaotiske immigration and emigration center og snakket med adskillige mennesker som ikke kunne svare på vores spørgsmål. Der var ingen aircondition og der sad måske 10000 mennesker i et lille lokale. Jeg tror at det beskriver lugten og stemningen meget godt. Så jeg besluttede mig for at tage fat i en mand og have 20$ siddende i håndfladen og spurgte ham så om han ikke kunne få tingene til at gå hurtigere. Og vupti, så sad Nanna og jeg inde på et kontor hvor en anden mand fortæller os at vi mangler et final letter fra universitetet. Tænk hvis vi havde siddet der i flere timer for at få det svar? Det er så latterligt at tænke på. Vi ender så med at få kontakt i en fra universitetet, som kan mødes med os dagen efter (altså i dag). Da klokken var omkring fem om eftermiddagen var vi begge så udkørte og i så dårligt humør over at vi ikke havde fået styr på visum. Så vi tog en tuktuk ind til byen for at kigge lidt. Vi så Colombo’s twin tower, og så tog vi faktisk bare hjem og så ”Nikolaj og Julie” – det hjalp lidt på humøret ;-)

IMG_9668

IMG_9673

Efter en totalt skod dag i går, var vi ved godt mod i dag, og tog ind for at få the final paper fra universitetet og så videre til immigration and emigration centeret hvor jeg igen bestak en mand, og vupti, så blev vores visum sendt videre til godkendelse. Efter dette, tog vi forbi vores ”nabo” som er det smukkeste lille boutique hotel som hedder ”Paradise Road, Tintagel” – gør jer lige den tjeneste og slå det op på nettet og tjek det ud. Det er et sandt paradis. Her fik vi et glas King Coconut water, og så tog vi hjem og hyggede os lidt med noget frisk papaja, lilla drage frugt og en lion øl, inden vi tog ind på universitetet til det sidste møde omkring valg af fag. Mødet gik som smurt, og der burde meget gerne komme styr på det sidste i løbet af weekenden. Prikken over i’et var at min far sendte mig en sms med en gammel kollega han arbejdede sammen med i Singapore som kommer fra Sri Lanka. Jeg fik kontakt med ham, og han virker som den sødeste mand vi hidtil har været i kontakt med fra Sri Lanka. Han sagde i hvert fald at vi bare skulle ringe hvis der var det mindste alt fra ny bolig, til hjælp af visum eller hvis vi skulle komme galt af sted. Det giver altså en vis ro i kroppen. Han er lige pt. bosat i Dubai, hvilket er totalt optur, da jeg fandt ud af at en tur-retur billet fra Sri Lanka til Dubai kan fås for under 1500 kr. Nanna og jeg har i hvert fald tænkt os at tage hen for at sige hej, opleve Dubai og shoppe amok. Vi sluttede selvfølgelig vores vellykkede dag af med en røvfuld McDonald’s mad som vi spiste i sofaen. Jeg hader virkelig McDonald’s mad (og gør det stadig), men nogen gange får man bare lyst og så må man jo godt når det nu er fredag! Resten af aften for mit vedkomne skal bruges på et langt bad, en film og så i seng. Tanken om at jeg ikke har nogle gøremål er fantastisk. De eneste planer jeg har, er at tage ind til Colombo Swimming Club, få trænet cheeseburgerne ud af kroppen og få arbejdet lidt på mit research. Nu må vi se om jeg får overholdt den sidste del. Haha. God weekend!

IMG_9677

IMG_9691

IMG_9684

IMG_9683

IMG_9690

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Exploring our new neighborhood...