Insta Food Pictures

Recovery

Jeg er så godt ved at komme mig over HCA marathon, og er faktisk overrasket over hvor hurtigt min krop har været til at restituere! Jeg var oppe og træne igår, og det gik super fint – selvfølgelig kunne det mærkes at jeg havde løbet 42 km i søndags, men det var ikke så slemt som jeg troede det ville være. Jeg tog det stille og roligt ved at starte ud med at cykle i 30 min, 10 min cross, 2 km gå (på løbebåndet) og 5 min roning. Det var skønt at få løsnet lidt op i musklerne, og så var det jo ekstra lækkert at komme i dampbad og sauna bagefter. Jeg har spist lige hvad der passede mig de sidste par dage, og det kan mærkes og ses på vægten! Jeg har på bare tre dage taget 2 kg på, og jeg ved ikke om det er fordi jeg har væske i kroppen, eller det bare er fordi min krop ikke har været vant til at få slik og lidt for fed mad i godt og vel 3 mdr. ;-) Anyways, så vil jeg ikke tænke så meget over vægten, da jeg ved at den nok skal komme tilbage når jeg først er kommet tilbage til min normale hverdags rutine.

Jeg har pt. travlt med studiet hvor der sker en masse spændende ting. Jeg har min første skriftlige eksamen i Public Organization and Globalization her på fredag og så skal jeg til at finde ud af hvor jeg vil study abroad i mit 5. semester. Jeg skal beslutte mig inden for 4 uger, da de første ansøgninger skal sendes afsted d. 1 november. Så ja, jeg har en smule travlt.

Imorgen skal jeg til årsfest på uni, og det bliver spændende at se hvordan min krop kommer til at reagere på alkohol efter 3 mdrs pause. Jeg har har dog ikke tænkt mig at gå amok, og prøve at holde lidt igen, da min krop stadig er igang med fylde min depoter op efter løbet. Jeg glæder mig helt vildt til at dresse op og ligge en flot make up, da det er virkelig lang tid siden jeg har gjort det. Mine sidste mange weekender er jo blevet brugt i træningstøj eller nattøj ;-)

IMG_4239

(Billedet er fra i mandags (dagen efter HCA marathon) jeg var godt nok sløv i det, men fik alligevel kommet i tøjet og afsted til 2 x forelæsninger – det synes jeg selv er godt gået ;-))

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Insta Food Pictures