Sunday at Rosmead Place

Colombo Running Club

IMG_1440

Wuhuuu, jeg kan slet ikke få armene ned af begejstring! Jeg er i så godt humør i dag. Jeg har nemlig været ude og løbe for første gang i Colombo. Bevares, jeg har da fået trænet en masse i forskellige hotel gyms og et enkelt lokalt fitness center. Men jeg har ikke været ude og løbe i byen. Det har der været mange forskellige årsager til. For det første er Colombo en storby med masser af trafik (og masser af forurening/benzin lugt m.m.), for det andet kender jeg slet ikke byen nok til at kunne færdes ”alene” og slet ikke løbe! Så er der selvfølgelig også klimaet. Her er alt i mellem 30-33 grader varmt året rundt (det er helt sikkert også noget man skal tage hensyn til som løber). Og så er det ikke helt sikkert at færdes alene som pige/kvinde hernede. Jeg har heller ikke rigtig set nogle lokale løbe, og det synes jeg også har lidt at sige om motivationen for at tage af sted. Så ja, der har været en masse årsager til jeg ikke bare har hoppet i løbeskoene og bare taget derud af. Det har jeg været meget frustreret og ked af, må jeg indrømme. Jeg har de sidste par år været vant til bare at kunne løbe hvor som helst og når som helst jeg ville. Så jeg har faktisk følt mig en smule fanget, hvis man kan sige det sådan. Efter godt og vel 6 uger tog jeg mig sammen til at lave lidt research og prøvet at søge på nogle løbeklubber, jeg faldt så over en lille gruppe på Facebook i forgårs, som åbenbart træner til forskellige events, så som Colombo Marathon. Thats right. Man kan løbe maraton hernede! Det er jeg også helt oppe og køre over, og jeg har da også haft tanken oppe at vende. Nu må vi se om det bliver til noget ;-) Når, men for at gøre en lang historie kort, ansøgte jeg om at blive en del af gruppen og det blev jeg så. Jeg faldt over et telefon nummer derinde, og kontaktede så personen, Omar hedder han. Vi aftalte så at mødes tirsdag (i dag) og han ville prøve at samle nogle andre for gruppen til at mødes til en lille 5-10 km tur rundt i Colombo. Han kom så og hentede mig lidt i seks og så tog vi sammen hen til The Independence Square og mødte 3 andre mænd. Jeg spottede hurtigt en masse andre løbere/power walkere, og jeg er allerede helt forelsket i spottet. Her kommer jeg til at bruge mange morgentimer kan jeg allerede fortælle! Når, men vi begyndte og løbe alt i mens vi snakkede om alt fra løb til hvad vi til dagligt laver (det er altid super fedt at møde nye mennesker og især mennesker som man har fælles interesser med). De havde alle sammen gennemført maratons før, dog ikke med nogen særlig god tid. De var alle sammen helt oppe og køre over at jeg havde en average pace på 4:45/5:00 og de ville meget gerne have mig til at hjælpe dem med at blive hurtigere. Mod betaling. Selvom jeg gerne vil hjælpe dem gratis, siger jeg da ikke nej til en lille skilling! Det er da alt for fedt at få sig et lille side job imens jeg studerer hernede, og det er dét bedste som kunne ske for mit research projekt. Så ja, jeg er en meget glad pige lige nu!

Vi endte med at løbe ca. 10 km, og jeg fik en lift hjem. Nu har jeg lige taget mig en dukkert i vores pool og drukket mig en kop kaffe (det er nu en meget god måde at starte dagen på) og klokken er ikke engang 8 endnu. Nu venter jeg bare på Nanna står op, så jeg kan fortælle hende om mine nye løbe buddies og planlægge hvad vi skal bruge resten af dagen på!

IMG_1443

IMG_1442

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday at Rosmead Place