En perfekt fredag i Colombo!

Power World Gym

Så fik jeg prøvet at træne i et lokalt center, og sikke en oplevelse. Jeg har den seneste tid kun trænet på hoteller, hvor man har kunne mærke at det er meget ”western” orienteret, og de eneste jeg har set træne har været turister. Grunden til jeg er i Sri Lanka er jo fordi jeg skal arbejde på mit research spørgsmål som i sidste ende skal bunde ud i min bachelor opgave. Mit research omhandler fitness idealer i blandt kvindelige studerende. Så det hjælper mig ikke særlig meget at træne på hoteller! Så i dag besluttede jeg mig for at prøve at tage forbi et lokalt center. I går fik vi af vide at der var et gym (de kalder det ikke for fitness centers) på universitetet, og det er jo super dejligt at vide og bonus til mit research. Men da vi først skal starte d. 10 august, må jeg jo bruge tiden på at tjekke lokale centre ud. De tætteste jeg kunne finde var noget der hedder ”Power World” så der tog jeg hen. Det er åbenbart en kæde, og jeg havde faktisk kørt forbi et i sidste uge, og det så nogenlunde ud. Så det tegnede meget godt. Indtil at min TukTuk stopper ved en lille gyde hvor der er en lille slidt trappe jeg må op af hvor jeg kommer frem til Power World. At kalde det et center er vidst en overdrivelse! Jeg kommer i hvert fald op i et lille lokale hvor der sidder en mand ved et træbord, han kan ikke særlig godt engelsk, og jeg spørger ham hvor meget det koster for at træne en enkelt dag. Han siger 1600 LKR. Hvad der svarer til næsten 80 kr. Det var helt absurd (taget i betragtning af omstændighederne og der var heller ikke noget air condition eller nogle fane – så fik jeg også prøvet at træne i næsten 33 graders varme). Han snyd mig sikkert. Men jeg kunne ikke overskue at tage diskussionen op, så jeg betalte bare. Jeg kunne spotte 3 løbemaskiner, men det viser sig så at det kun er den ene der virker, og man må kun stå 10 min af gangen, så alle kan kommet til. Det er seriøst det værste jeg længe har prøvet. På 10 min når jeg jo ikke engang at få min puls op?! Jeg fik alligevel klaret at løbe 8 km, og så brugte jeg ventetiden imellem på at observerer (som den gode elev og antropolog jeg nu er) hvordan de lokale trænede, og det var virkelig morsomt og meget lærerigt! Der er helt klart en forskel på hvordan man træner her og hvordan man træner i Danmark. Men det er jo også en del af oplevelsen, og jeg tror virkelig mit research projekt kan gå hen og blive rigtig interessant.

IMG_9709

IMG_9710

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En perfekt fredag i Colombo!