Restitutions dagene…

Så er der godt og vel gået 3 dage efter jeg løb CPH maraton, og adrenalinen er så småt ved at aftage fra kroppen, hvilket har betydet at jeg fik sovet igennem i nat. Super lækkert og meget tiltrængt. Jeg vil ikke lave en decideret guide til hvordan man kommer sig over et maraton, da man kan finde en masse på nettet. Jeg vil derimod skrive kort om hvordan jeg griber det an – dog er det vigtigt at have i mente at vi alle er bygget forskelligt, og det er forskelligt fra person til person.

Jeg kan virkelig mærke forskel på hvordan jeg har “reageret” efterfølgende fra HCA maraton til CPH maraton. Jeg havde bådet ondt i ryggen, lårene, mavemusklerne og i mit højre knæ efter HCA, og efter CPH har jeg kun døjet med ømme lår. De har dog virkelig også været medtaget skal jeg lige hilse og sige.

Da jeg havde passeret målstregen i søndags, var det eneste jeg havde lyst til bare at skrige at glæde, og jeg kunne ikke mærke en decideret smerte nogen steder, det kom først da jeg så min familie. Min bror havde sørget for at tage en SIS recovery drik med til mig som jeg skyndte mig at drikke. Turen fra Islands Brygge til Amager Strand gik smertefrit, og da jeg kom hjem og fik mig et bad og fik lov til at ligge på sofa’en kunne jeg endelig få lov til at mærke rigtig efter, og jeg var overrasket over at det kun var i lårene jeg kunne mærke ømhed. Det er vigtigt efter et maraton at få rigeligt med væske og fylde depoterne op igen. Nogen løbere er virkelig sultne og andre har nærmest ingen appetit. Jeg tror jeg er en blanding. Jeg fik indtaget en masse vand, samt en elektrolyt drik der hjælper på ikke at dehydrere. Efter to timer på sofa’en havde min skønne far og bror lavede frikadeller og kartoffelsalat – lige hvad jeg cravede efter, og som også indeholder det vigtigeste nemlig: en masse kulhydrater, protein og fedt. Jeg spiste hverken for meget, eller for lidt (det er også vigtigt ikke at overspise, da kroppen kan få en “chok”) Efter aftensmaden fik jeg mig et stort glas saftevand (ikke sukkerfrit, men med en masse sukker i) og nogle havrekiks (fyldt med kulhydrater) samt kanelknækbrød (kulhydrater + sukker) med en helveds masse smør og syltetøj (fedt + sukker).

Søvn. Natten efter et maraton er for mit vedkomme (og en masse andre løbere ved jeg) et helved. Man skulle tro at man ville have nemt ved at kunne falde søvn. Men det er det stik modsatte. Kroppen er stadig fyldt med adrenalin, og jeg har det faktisk som om man er en smule sløj. Natten forløb således: jeg sov fra kl. 22 til kl. 23 hvor jeg vågnede og havde brug for vand (jeg havde heldigvis været så smart at stille en vandflaske ved siden af min seng) fra kl. 23:30 til kl. 00:30 sov jeg, og vågende derefter helt våd af sved. Så jeg måtte stå op og få noget tørt nattøj på. Fra kl. 1-3 sov jeg, og vågnede derefter for at skulle på toilettet. Fra kl. 4-6 sov jeg endnu en gang, og da klokken blev 6, stod jeg op og satte mig ind i stuen for at få lidt morgenmad og væske. Efter at have arbejdet i et par timer tog jeg i fitness med min far, bare rolig – det var ikke for at træne, men for at bruge deres foamrollers, og jesus christ hvor var det smertefuldt. Der var på et tidspunkt hvor jeg troede jeg ville begynde at græde. Av. Om eftermiddagen tog vi til pinsemiddag hos mine bedsteforældre, og i bilen derop fik jeg en smule hovedpine (jeg havde igen tænkt fremad og havde heldigvis en flaske vand og to panodiler klar i tasken) og efter en times tid begyndte de at virke. Vi fik lækker steg, kartofler og sovs. Lige hvad en maraton’s træt krop cravede. Da vi kom hjem ved en 22-tiden var jeg klar til at sove, og jeg vågende kun en enkel gang for at få lidt at drikke.

Dag 2. Igår var mine lårmuskler aller mest medtaget, og jeg brugte ca. en time på at massere muskelbalsam fra Matas Sports Care collection på lårene. Det hjalp en smule, og i løbet af eftermiddagen begyndte mine stive lår at løsne lidt op. Jeg besluttede mig derfor at smutte ud på en lille gåtur for at få blodcirkulationen endnu mere igang. Det hjalp virkelig. Igår spiste jeg mere “normalt”, dog drikker jeg stadig mere væske ind jeg normalt gør, da jeg kan mærke på min krop (og tørst) at det har den brug for.

Idag regner jeg med at gå en tur, og imorgen bliver det nok til en tur i svømmehallen. Jeg starter først løb op engang i næste uge, og så bygger jeg stille og roligt benene op på at kunne løbe 10 km.

Mit vigtigeste råd er derfor: mærk efter, det er din krop og du kender den bedst. En god hjælp er at læse på nettet hvordan man bedst restituere efter et marathon, og så kan man selv finjustere sit program for de kommende dage/uge(r).